Presset på Christiania er massivt, regeringen ønsker at normalisere. Og det er meget forståeligt, for Christiania står jo som et lysende eksempel på mange af de ting, som det omgivende samfund ikke magter. Hele den stigende boligproblematik i København, hvor de lavest lønnede og folk på overførselsindkomster ikke kan få en bolig - de har simpelt hen ikke råd. Der er nedlagt 40.000 lejeboliger i København inden for de sidste 10 år.

Den trivsel som ethvert menneske har ret til, er nu noget som skal købes for penge. Den stædighed og til tider civile ulydighed, som Christiania har udvist gennem årene, står jo som et eksempel på, at det kan nytte. At det er muligt, hvis vi vil ofre lidt mere for at bringe mennesket i centrum. Christiania er et åndehul for alle der kommer der - selv for politiet, det har jeg selv hørt dem sige.

Mulighederne for at borgerne kan have indflydelse på deres boligmiljø er en central ting for at skabe trivsel.

Regeringen er så forhippet på at opløse Christianias fællesskab. Hvorfor er de bange for at nogle borgere slutter sig sammen i et fællesskab? Sammenhold gør stærk - mulighederne for at skabe bedre og tryggere og ikke mindst billigere løsninger for den enkelte bliver meget større.

Nu er Christiania jo ikke kun det rene paradis. Der er masser af ting som kunne være meget bedre. Men udgangspunktet er godt, de grundlæggende værdier som individets ret til at leve i et selvvalgt fællesskab, hvor der er trivsel, et ordentligt miljø og menneskeværdige boliger er tilstede. Med andre ord: vi må christianisere noget af København. Stem på liste Å.

Med venlig hilsen

Leif Asterix Botwel