Danmark har i næsten hele mit liv været et meget trygt sted at leve. Man har tolereret at folk var forskellige, eller havde anderledes boligbehov. Kunsten kunne være revolutionerende. Åndelig inspiration udefra var ønsket og velset. Det at være dansker betød også at man viste hensyn, at man ikke hele tiden skulle føre sig frem med høj cigarføring, at man prøvede at være sparsommelig, at man prøvede at forstå andre, at man opførte sig ordentligt og ikke hele tiden skulle promovere sig i alle medier. Kort og godt: Man accepterede at være en del af et fællesskab, med glæder og pligter. Men det var også lige ved at blive lidt kedeligt og forudsigeligt. Mange af os rejste på et tidspunkt ud for at opleve andre kulturer. Og verden udenfor Danmark trængte sig også på. Så vi måtte videre, nye livsformer skulle afprøves...

Christiania har gennem mere end 25 år lært mig meget om menneskers forskellighed. Om hvordan man kan prøve at leve sammen og inspirere hinanden ud fra en overordnet målsætning om størst mulig personlig frihed, uden at begrænse andres frihed. Det er ikke altid lige nemt, og der er mange ting vi ikke har fundet en løsning på. Men jeg vil foretrække denne form for selvstyre, fremfor et markedsorienteret mediedemokrati efter amerikansk model. For det sidste er det, vi er ved at få indført i disse år.

De nære, menneskelige værdier skal der værnes om. Så kaldt almindelige mennesker skal respekteres, mennesker som ikke for alt i verden vil være millionærer og berømte. Folk for hvem gensidig agtelse og forståelse, kunstneriske oplevelser og kærlighed er vigtigere end mange penge og magt.

I en tid, hvor der er så mange mennesker, der ikke får plads på det strømlinede arbejdsmarked, er der i den grad behov for steder, hvor nye bo- og samværsformer kan udvikles og afprøves. Christiania har i mange år måttet påtage sig rollen som den næsten eneste oase for alle de mange, der ikke kan få afløb for deres kreative energi. Men vi kan selvfølgelig ikke tage os af hele Danmarks sociale og eksistensmæssige problemer og behov. Derfor er der netop nu brug for mange flere steder, hvor mennesker kan udvikle deres talenter og lære at opbygge en meningsfuld tilværelse i et fælles projekt, med gensidig ansvarlighed og forpligtelser.