Jeg kom til Christiania i 1992 som omrejsende håndværker fra Tyskland og blev boende.

Her kunne jeg se flere af mine forestillinger, om hvordan et bysamfund skal indrettes, virkeliggjort:

- Et basisdemokrati med et højt mål af indflydelse for den enkelte.

- En bilfri by med mulighed for børnene til at bruge hele området som legeplads.

- Et frirum til at eksperimentere med arkitektur, boformer, kunst/kultur.

- En fristad hvor brugsret går før ejendomsret og der ikke er privateje af fast ejendom.

Mange af disse ting vil Regeringen få bugt med. Jeg er overbevist om at indførelsen af såkaldte ”blandede ejerformer” er Christianias død; nok ikke med det samme, men der vil stille og roligt foregå en flytning af de nuværende beboere.

I en tid hvor ghettodannelser (både rige og fattige) bliver erkendt som samfundsproblem, får Christiania ros af alle mulige fagfolk for sin sociale mangfoldighed.

Regeringens bedyringer om at Christiania skal bestå med sit særpræg klinger hult, når man ser lidt bedre efter hvad de egentligt har i posen.

Men også Socialdemokratiets og de Radikales udmeldinger bærer præg af at de nok ved bedst hvad der er godt for Christiania.

Det kan være af betydning for Christianias overlevelse at Christiania selv har en (eller flere) repræsentanter i Borgerrepræsentationen og derved kan følge med i beslutninger om lokalplan eller andre emner.

Derfor: X ved liste Å