Christiania står for nærdemokrati Vi ønsker: – Flere selvstyrende, grønne bydele i København og flere fristeder i Danmark, hvor der er plads til eksperimenter. - Gode rammer skaber gode mennesker. – En socialt retfærdig boligpolitik. Folk med små indtægter skal også have råd til at bo midt i København. Vi vil arbejde for at København ikke bliver en ghetto for velhavere og imod spekulationsbyggeri. Lad os sammen lave en smukkere by, med flere fantasifulde huse. – Gratis offentlig transport. Gør København til foregangsby for et effektivt og miljøvenligt kollektivt trafiksystem. Begræns biltrafikken og luftforureningen i København NU! – Bedre forhold for cyklister, gående og legende. – Liv i nærmiljøet, med små butikker, tæt ved din bolig, med rene råvarer. – Fri dyrkning af hamp til eget forbrug. Legalisér hashen under kontrollerede former og med afgift til staten. – Frivillig aktivering i nærmiljøet – ikke mere “tvangs-arbejde”. Det skal være lysten der driver værket. – Mere støtte til vækstlag og ung kultur – Christianias selvstyre bevaret, på egne betingelser. LEV LIVET KUNSTNERISK! KÆMP FOR ALT, HVAD DU HAR KÆRT! | ||||